På
selve datoen for vores dimission – den 12. juni (1965)
– mødtes godt 35 gamle elever samt 6 påhæng
på Nr. Nissum seminarium, hvor ”Borgen”
modtog os med kaffebord kl. 14. Oprindelig var det samlede
antal dengang 83 dimittender. Siden er 17 afgået ved
døden og enkelte er langtidssyge. Alt i alt et pænt
fremmøde som sædvanligt for årgangen. Ved
kaffebordet underholdt Jonas Albertsen med indtryk fra sin
undervisning i de glade tressere, og senere på eftermiddagen
gæstede vi Nr. Nissum kirke, hvor Inga Houkjær
fortalte om det nye gyldne alter i kirken. Kl. 18 mødtes
vi alle på Humlum Kro, som serverede en dejlig buffet
for os, og resten af aftenen gik på traditionel vis.
En af de gamle nissumitter nævnte i et indslag, hvor
megen god dannelse og mange ungdomsoplevelser vi havde fået
med os fra seminariet, som en sidegevinst til læreruddannelsen.
”Vi var jo næsten på højskole sammen.”
Det fællesskab, som vi fik i seminarietiden, er nok
til, at vi gerne kommer til vort gamle seminarium igen og
igen.
Festudvalget bestod af to fra hver klasse: Hans Birkkjær
Pedersen, Kai Juhl Jørgensen, Inge Højgård
Sørensen, Tove Lindholm Pedersen, Birgit Ravn Jepsen,
og Cæsar Jensen. Dette udvalg fortsætter arbejdet,
og Hans Birkkjær redigerer stadig adresselisten på
fortrinlig vis. Vi går i gang med at tilrettelægge
55-års jubilæet den 12. juni 2020, hvor vi glæder
os til gensynet med jer alle.
Kai Juhl Jørgensen
|